Kropsterapi er baseret på anerkendte teknikker; forskellige massageteknikker, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende led frigørelser og eventuelt samtaleterapi, der tilsammen udgør et effektivt værktøj til at afhjælpe de gener, som det moderne menneske kan få , når en travl hverdag skal hænge sammen, og både stress og smerter i kroppen kan være hyppige.
Afspændingsmassage er en behagelig og rolig og dybdegående massageform, hvor hele kroppen arbejdes igennem med blide, men faste, stimulerende punkter, greb og strygninger. Med fokus på at lindre muskelspændinger, stimulere og aktivere blodcirkulationen og give indre ro og velvære.
Vene- og lymfekredsløbet stimuleres, så affaldsstoffer føres mere effektivt væk. Blodcirkulationen øges, dels for bedre tilføring af ilt og næringsstoffer, men også for bedre udskildelse af affaldsstoffer.
Healingsmassage er en omsorgsfuld og dyb helkrops-massage – med blide og fordybende massagestrøg kombineret med healing, der afspænder både din krop og dit sind. Healingsmassage er især kraftfuld, når det kombineres med samtaleterapi eller stress behandling. Først taler du om din udfordring og bruger dit hoved.
Automated page speed optimizations for fast site performance